udflugt

Sommerudflugt: Tips til sunde snacks

Det er blevet lunt uden for, solen skinner fra tidlig morgen til sen aften, og lysten til at komme ud i det blå melder sig. Men får dit barn egentlig motion nok? Og hvad er godt at have med som snack i udflugtstasken?

I en hverdag med konstante gøremål og aftaler, der skal overholdes, kan det være svært at få tid til udendørs aktiviteter og familieudflugter. Og samtidig kan det være svært at afgøre, om ens barn får motion nok. Hvis man kigger på Sundhedsstyrelsens anbefaling, så skal børen i alderen 5-17 år have 60 minutters moderat motion hver dag. Moderat motion betyder, at pulsen på dit barn stiger, men barnet kan sagtens tale. Desuden anbefales det, at motionen 2 gange om ugen skal foregå med høj intensitet.

Selv om vi nogle gange kunne ønske, at der var flere timer i døgnet, så er fordelen ved motion, at det hele tæller med. Leg i haven, cykelture, hop på trampolin og en omgang fodbold ovre i parken. Der er masser af inspiration at hente, når det gælder udendørs aktiviteter og udstyr til lege på græsplænen. Desuden er det alletiders mulighed for at træne dit barns motorik.

De anbefalede 60 minutters motion om dagen må gerne deles op i flere omgange – dog med mindst 10 minutter per gang. Motionen med høj intensitet kan være fodbold, svømning, løb eller en anden form for motion, hvor barnet har høj puls og føler sig forpustet, så det er svært at tale. Det skal foregå helst 2 gange om ugen i 20-30 minutter.

Samvær og motion

Motion er alle tiders anledning for forældre til at være aktive med leg og sjov sammen med børnene. Samtidig er fællesskabet omkring motion vigtigt, fordi forældre her introducerer bevægelse og motion for barnet som noget sjovt og godt. Det er afgørende, at børn får det indtryk, at motion og fysisk aktivitet er en del af et godt og aktivt liv. Der er et væld af muligheder, når det gælder forældres aktiviteter sammen med børnene. Det kan være en tur i svømmehallen, klatring og en fælles løbe- eller gåtur.

En snack med i tasken

Når dit barn er aktivt er det nødvendig med noget ordentlig benzin til den lille krop. Her gælder det om at finde en god balance mellem det søde, det grønne og det sunde. Søger du lidt rundt på nettet, kan de finde adskillige gode tips til sunde mellemmåltider og gode snacks. Lav eksempelvis dit eget knækbrød, skræl nogle grøntsagsstave, medbring noget sødt frugt eller bag en fuldkornsbolle og læg dit barns yndlingspålæg deri. Et naturligt forhold til bevægelse og sund mad er et rigtig vigtigt element i et velfungerende barns liv. Ikke bare i den tidlige alder, men også senere i livet. Med sport og motion har dit barn nemmere ved at få et sundt og afbalanceret forhold til sin krop. Desuden giver motion ilt til hjernen og det kan være med til at give selvtillid i form af både psykisk og fysisk styrke. Ligeledes er det sociale element omkring sport en rigtig god måde, hvorpå dit barn kan øve sig i at være sammen med andre børn og tage hensyn til sine medmennesker.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *